Dette værktøj arbejder med et tidsafhængigt lag bestående af enten punkt- eller område-objekter, der repræsenterer et øjeblik
i tiden. Det bestemmer først, hvilke objekter der tilhører et spor ved hjælp af en identifikator. Ved at benytte tid i forhold til hver position arrangeres sporene i rækkefølge og transformeres til en linje eller et område, der repræsenterer bevægelsen over tid. Input kan evt. placeres i en buffer, der udgøres af et felt, som vil oprette et område ved hver position. Disse bufferpunkter, eller input- områder, forbindes derefter i rækkefølge for at oprette et spor som et område, hvor bredden repræsenterer attributten for interesse. De resulterende spor har en start- og en sluttid, som i tidssammenhæng repræsenterer det første og sidste spor i et givent spor. Når sporene oprettes, beregnes der statistik vedrørende inputobjekterne, og de statistiske data knyttes til outputsporet. Den mest grundlæggende statistik er optællingen af punkterne i området, men der kan også beregnes andre statistiske data.
Objekter i tidsafhængige lag kan vises på en af følgende to måder:
Forestil dig f.eks., at du får GPS-målinger af orkaner hvert 10. minut. Hver GPS-måling registrerer orkanens navn, position, registreringstidspunkt samt vindhastighed. Med disse oplysninger kunne du oprette spor for hver orkan ved at benytte dens navn som sporidentifikation, og sporene for hver orkan ville så blive genereret. Du kunne desuden beregne statistik, såsom middel-, maksimal- og minimal vindhastighed for hver orkan, og du kunne tælle målingerne inden for hvert spor.
Du kunne desuden placere sporene i buffere på grundlag af vindhastigheden. Dette ville placere hver måling i en buffer baseret på vindhastigheden på den pågældende position, og bufferområderne ville blive forbundet, hvilket ville oprette et område, der ville repræsentere sporretningen samt ændringer i vindhastigheden, mens orkanerne udvikler sig.
Punkt- eller område-lag, der rekonstrueres til spor. Inputlaget skal være tidsaktiveret med objekter, der repræsenterer et øjeblik i tiden. Laget skal være placeret i et projiceret koordinatsystem, eller den spatiale reference til behandling skal være indstillet til et projiceret koordinatsystem ved hjælp af Analysemiljøerne, hvis der anvendes en buffer.
Udover at du kan vælge et lag i dit kort, kan du vælge Vælg analyselag nederst på rullelisten for at gå til dit indhold til et big data-fildelingsdatasæt eller -vektorlag.
Felter, der repræsenterer sporidentifikatoren.
Hvis du f.eks. skulle rekonstruere spor af orkaner, kunne du benytte orkanens navn som sporingsfelt.
Metode, der benyttes til at forbinde spor samt anvende buffere (hvis det er relevant). Planar-metoden kan muligvis beregne resultaterne hurtigere, men vil ikke knytte sporene til den internationale datolinje eller tage højde for jordens faktiske runding ved oprettelse af buffere. Den geodætiske metode vil knytte sporene til den internationale datolinje, hvis det er påkrævet, og den vil bruge en geodætisk buffer til at tage højde for jordens runding.
Ligning, der benyttes til at beregne bufferafstanden omkring inputobjekterne. Denne ligning kan genereres ved hjælp af en bufferberegner, og grundlæggende handlinger, såsom addition, subtraktion, multiplikation og division understøttes. Værdierne beregnes ved at benytte analysekoordinatsystemet. Laget skal være placeret i et projiceret koordinatsystem, eller den spatiale reference til behandling skal være indstillet til et projiceret koordinatsystem ved hjælp af Analysemiljøerne, hvis der anvendes en buffer.
En ligning som f.eks. $feature.windspeed * 1000
ville anvende en buffer på 1.000 multipliceret med feltet for windspeed. Du kan benytte mere end ét felt til bufferberegningen.
Du kan også angive et sporingsparat udtryk. Du kan f.eks.beregne summen af feltværdien windspeed for det aktuelle objekt og de foregående to objekter med en ligning som $track.field(windspeed).history(-3)
. På hvert sted beregnes summen af den aktuelle windspeed og de foregående to målinger placeres i en buffer.
Den tid, der benyttes til at opdele spor. Hvis inputpunkter eller -områder har længere tidsvarighed mellem sig end angivet af tidsopdelingen, vil de blive opdelt i forskellige spor.
Hvis du angiver en tidsopdeling og en afstandsopdeling, opdeles sporene, når den ene eller begge betingelser er opfyldt.
Forestil dig, at du f.eks. har punktobjekter, der repræsenterer flyvninger, hvor sporingsfeltet udgør flyets ID. Dette fly kunne foretage adskillige flyvninger, som alle ville være repræsenteret af et enkelt spor. Hvis du vidste, at der var en pause på 1 time mellem hver flyvning, kunne du benytte 1 time
som din sporopdeling, hvorefter hver flyvning ville blive opdelt og derved få sit eget spor.
Du kan opdele spor ved hjælp af tre forskellige metoder. Du kan bruge en kombination af ingen, alle eller nogle af opdelingsmetoderne.
Opdeling kan udføres på følgende måder:
1 time
som din sporopdeling, hvorefter hver flyvning ville blive opdelt og derved få sit eget spor.
Hvis du angiver flere opdelingmuligheder, opdeles sporene, når en eller flere betingelser er opfyldt.
Den afstand, der benyttes til at opdele spor. Hvis inputpunkter eller -områder har en større afstand mellem sig end angivet af afstandsopdelingen, vil de blive opdelt i forskellige spor.
Hvis du angiver en tidsopdeling og en afstandsopdeling, opdeles sporene, når den ene eller begge betingelser er opfyldt.
Du kan beregne statistik for objekter, der er summeret.Dukan beregne følgende for numeriske felter :
Du kan beregne følgende for strengfelter :
GeoAnalytic-resultater lagres i et datalager og vises som et vektorlag i Portal for ArcGIS. I de fleste tilfælde bør resultaterne blive lagret i et spatiotemporalt datalager, hvilket også er standarden. I nogle tilfælde er det at lagre resultaterne i et relationsdatalager en god mulighed. Her er årsagerne til, at du måske ønsker at lagre resultaterne i et relationsdatalager:
Du bør benytte et relationsdatalager, hvis du forventer, at mængden af dine GeoAnalytics-resultater vil blive større, og du ønsker at drage fordel af det spatiotemporale big data-lagers muligheder for at håndtere store datamængder.
Navnet på det lag, som oprettes. Hvis du skriver til et ArcGIS Data Store, bliver dine resultater gemt i Mit indhold og føjet til kortet. Hvis du skriver til en big data-fildeling, bliver dine resultater gemt i big data-fildelingen og føjet til dens manifest. De bliver ikke føjes til kortet. Standardnavnet er baseret på navnet på værktøjet og navnet på inputlaget. Hvis laget allerede findes, vil værktøjet ikke fungere.
Når du skriver til ArcGIS Data Store (relationelt eller spatiotemporalt big data-lager) ved hjælp af rullelisten Gem resultat i , kan du angive navnet på en mappe i Mit indhold, hvor resultatet gemmes.