Geokodning er en måde at konvertere adresser til koordinater på. Dette værktøj konverterer adresser fra en tabel, en CSV-fil eller en Excel-fil til et vektorlag eller en outputfil med koordinater som ekstra kolonner.
Inputtabel med de adresser, der skal geokodes. Inputtabellen skal være en tabel, en CSV-fil eller en Excel-fil.
Vælg en lokatortjeneste, der skal geokodes op imod. Hvis den lokatortjeneste, som du vil anvende, ikke findes på rullemenuen, skal du kontakte din administrator for at få lokatortjenesten konfigureret til batch-geokodning.
Hvis alle dine adresser er fra ét land, skal du vælge det pågældende land for at sikre mere præcise resultater. Eller skal du lade denne parameter stå tom.
Lokatortjenesten forventer, at der er bestemte felter i dataene, f.eks. adresse, by, land og postnummer. Match datafelterne i din inputfil eller -tabel til de felter, som lokatoren forventer, ved hjælp af rullelisterne. Jo flere felter du matcher, jo mere præcise bliver dine resultater. Hvis inputtabellen har alle sine data i én kolonne, skal du vælge Enkelt felt og vælge et datafelt på rullemenuen. Ellers skal du vælge Flere felter og matche de relevante lokatorfelter til kolonnerne med flere felter i din tabel.
Format for outputresultaterne. Hvis du vælger at oprette en featuretjeneste, vil adresserne fra inputtabellen blive føjet til kortet som et lag med punktobjekter. CSV- og XLS-valgmulighederne vil tilføje filer med resultaterne fra geokodningsjobbet til Mit indold, når jobbet er fuldført.
Dette er navnet på det lag, som oprettes i Mit indhold og føjes til kortet. Standardnavnet er baseret på navnet på værktøjet og navnet på inputlaget. Hvis lagnavnet allerede findes, vil du blive bedt om at angive et andet navn.
Ved hjælp af rullemenuen Gem resultat kan du angive navnet på en mappe i Mit indhold, hvor resultatet skal gemmes.