Opret udsigtsområde

Dette værktøj identificerer de områder, som en observatør kan se, når der tages højde for overfladetopografien. Inputpunkterne kan repræsentere enten observatører (f.eks. mennesker på jorden eller personer på udkig i et brandtårn) eller observerede objekter (f.eks. vindmøller, vandtårne, køretøjer eller andre mennesker). Resultaterne definerer de områder, der kan ses fra observationspunkterne.

Både observatørerne og de observerede objekter kan have en vis højde over jorden, og disse højder bruges til at bestemme synligheden. For eksempel vil et udsigtsområde, der er beregnet for 120 meter høje vindmøller og 1,83 meter høje mennesker, der står på jorden, normalt være større end et udsigtsområde, der er beregnet for 60 meter høje vindmøller og 1,83 meter høje mennesker.

Resultatlaget registrerer det antal gange, som hver celleplacering i inputoverfladerasteren kan ses fra inputobservationspunkterne. De ikke-synlige celler får NoData-værdier.

Hvis feltet Brug aktuel kortudstrækning er markeret, er det kun det rasterområde og de observationspunkter, der er synlige inden for den aktuelle kortudstrækning, der analyseres. Hvis markeringen fjernes, analyseres alle observationspunkter i inputlaget, også selvom de er placeret uden for den aktuelle kortudstrækning.

Højdeoverflade

Den højdeoverflade, der skal bruges til at beregne udsigtsområdet.

Hvis inputoverfladens vertikale måleenhed adskiller sig fra den horisontale måleenhed, f.eks. når højdeværdierne er angivet i fod, men koordinatsystemet er i meter, skal overfladen have et defineret vertikalt koordinatsystem. Årsagen til dette er, at værktøjet benytter de vertikale (Z) og horisontale (XY) måleenheder til at beregne en Z-faktor for analysen af udsigtsområdet. Uden et vertikalt koordinatsystem, hvorved der ikke vil være nogen tilgængelige oplysninger om Z-måleenheden, vil værktøjet antage, at Z-enheden er den samme som XY-enheden. Resultatet af dette er, at en intern Z-faktor på 1,0 vil blive anvendt til analysen, hvilket kan give uventede resultater.

Højdeoverfladen kan være et heltal eller et flydende punkt.

Punktobjekter, der repræsenterer observationspunkter

Punktobjekter, der repræsenterer observationspunkter ved beregning af udsigtsområder.

Optimér for

Den optimeringsmetode, der skal bruges til at beregne udsigtsområdet.

Speed — Denne metode optimerer behandlingshastigheden på bekostning af lidt ringere nøjagtighed med hensyn til resultaterne. Dette er standardværdien.
Accuracy — Denne metode optimerer nøjagtigheden af resultaterne på bekostning af længere behandlingstid.

Maksimal visningsafstand

Angiv en grænseafstand, hvor beregningen af synlige områder stopper. Ud over denne afstand er det umuligt at vide, om observationspunkterne og de andre objekter kan se hinanden.

Du kan enten angive en numerisk værdi, der repræsenterer en lineær afstand, eller du kan vælge et numerisk felt fra de indtastede observationsobjekter. Hvis der fremkommer et felt, skal værdierne i feltet være i samme enhed som xy-enheden for den indtastede højdeoverflade.

Bemærk, at høje værdier vil øge beregningstiden. Medmindre andet er angivet, vil en maksimal standardafstand blive beregnet på grundlag af opløsningen og udstrækningen af inputhøjdeoverfladen.

Denne parameter er nyttig med henblik på modellering af visse fænomener. For eksempel kan du ved at begrænse den synlige udstrækning modellere vejrforhold, såsom let tåge. På samme måde kan en begrænsning af den synlige udstrækning give dig en vis kontrol over det tidspunkt på dagen, hvor tusmørket sætter ind.

Maksimal visningsafstand

Minimal visningsafstand

Angiv en afstand, hvor beregningen af synlige områder starter. De celler på overfladen, som er placeret nærmere end denne afstand, vil ikke være synlige i outputtet, men de kan fortsat blokere for synligheden af de celler, der er placeret mellem den minimale og maksimale visningsafstand.

Denne parameter er nyttig til styring af udsigtsanalyseområdet ved en specifik afstand fra observatøren. Hvis du f.eks. er ved at vurdere synligheden fra en bygnings tag til en fjerntliggende park, kan du angive en minimal visningsafstand, der udelukker de nærliggende områder, der ikke har interesse, og derved opnå en bedre behandlingshastighed.

Minimal visningsafstand

Afstand er 3D

Angiv om parametrene for den minimale og maksimale visningsafstand skal måles tredimensionalt eller på en enklere, todimensional måde. Når denne indstilling er markeret, behandles visningsafstandene som 3D-afstande. Når indstillingen ikke er markeret, behandles de som 2D-afstande.

En 2D-afstand er den enkle, lineære afstand, der måles mellem en observatør og destinationen ved hjælp af projekterede positioner ved havets overflade. En 3D-afstand giver en mere realistisk værdi ved at inddrage landskabets relative højdeforskelle i målingen.

Højde på observationspunkter

Angiv højden på dine observationspunkter.

Du kan angive enten en numerisk værdi, der repræsenterer højden for alle observatører eller som et felt, der repræsenterer højden for den enkelte observatør. Hvis der fremkommer et felt, skal værdien i feltet være i samme enhed som Z-enheden for den indtastede højdeoverflade.

Højde på observationspunkter

Højde for observatører

Angiv højden over jorden for dine observationspunkter.

Du kan enten angive en numerisk værdi for højden, eller du kan vælge et felt fra de indtastede observationsobjekter. Hvis der fremkommer et felt, skal værdien i feltet være i samme enhed som z-enheden for den indtastede højdeoverflade.

Standardværdien er 1,83 meter. Hvis du ser ud fra en højt placeret position, f.eks. et observationstårn eller en høj bygning, skal du bruge højden i stedet for. Under beregningen af udsigtsområdet føjes denne værdi til observationshøjden, hvis denne er angivet. Ellers føjes den til z-værdien for den interpolerede overflade.

Højde for observatører

Højde for destination

Angiv den højde på strukturer eller mennesker på jorden, der bruges til at fastsætte synligheden.

Det resulterende udsigtsområde identificerer de områder, hvor man fra et observationspunkt kan se disse objekter på jorden. Det omvendte er også sandt: objekterne på jorden kan også se observationspunktet.

Følgende er nogle eksempler på destinationshøjdeindstillinger:

Hvis dine inputpunkter repræsenterer vindmøller, og du ønsker at finde ud af, hvorfra mennesker, der står på jorden, kan se vindmøllerne, skal du angive gennemsnitshøjden for en person (ca. 1,83 meter).
Hvis dine observationspunkter repræsenterer brandtårne, og du ønsker at finde ud af, hvilke brandtårne der kan se en røgsøjle med en højde på 6 meter eller mere, skal du indtaste 6 meter som destinationshøjde.
Hvis dine inputpunkter repræsenterer naturskønne udsigtspunkter langs med veje og stier, og du ønsker at finde ud af, hvorfra vindmøller med en højde på 120 meter eller mere kan ses, skal du indtaste 120 meter som destinationshøjde.
Hvis dine inputpunkter repræsenterer naturskønne udsigtspunkter, og du ønsker at finde ud af, hvor stort et område på jorden, der kan ses af personer, som står på udsigtspunktet, skal du indtaste "0" som destinationshøjde.

Højde for observatører

Outputhøjde, der skal blive synlig

Navnet på AGL-resultatet (output over jordniveau - Above Ground Level). AGL-resultatet er en raster, hvor hver celleværdi er den minimumshøjde, der skal tilføjes til en ellers usynlig celle for at gøre den synlig for mindst én observatør. Celler, der var synlige i forvejen, vil blive tildelt værdien "0" i denne outputraster.

Navn på resultatlag

Navnet på det lag, som oprettes under Mit indhold og føjes til kortet. Standardnavnet er baseret på navnet på værktøjet og navnet på inputlaget. Hvis laget allerede findes, vil du blive bedt om at angive et andet navn.

Du kan angive navnet på en mappe i Mit indhold, hvor resultatet bliver gemt ved at benytte rullelisten Gem resultat i.