Beregn tæthed
Værktøjet Beregn tæthed opretter et tæthedskort ud fra punktobjekter ved at sprede kendte kvantiteter af et fænomen (repræsenteret som punktattributter) på kortet. Resultatet er et lag af områder klassificeret fra mindste til største tæthed.
Ved angivelse af punkter skal hvert punkt repræsentere placeringen af en begivenhed eller hændelse, og resultatlaget skal repræsentere antallet af hændelser pr. enhed område. En høj værdi for tæthed på en ny placering betyder, at der er flere punkter nær placeringen. I mange tilfælde kan resultatlaget fortolkes som en risikoflade for fremtidige begivenheder. Hvis de angivne punkter f.eks. repræsenterer placeringer af lynnedslag, kan resultatlaget fortolkes som en risikoflade for fremtidige lynnedslag.
Andre situationer, hvor dette værktøj kan anvendes, er:
- Oprettelse af tæthedskort for kriminalitet, som kan hjælpe politikredsene med at allokere ressourcer til områder med høj kriminalitet.
- Beregning af tætheder af hospitaler inden for en landsdel. Resultatlaget vil vise områder med stor eller lille tilgængelighed til hospitaler, og disse oplysninger kan anvendes til at beslutte, hvor der skal bygges nye hospitaler.
- Identifikation af områder med høj risiko for skovbrande baseret på steder, hvor der historisk set har været skovbrande.
- Lokalisering af samfund, der ligger langt fra hovedveje, for at planlægge, hvor der skal anlægges nye veje.
Vælg et punktag, som tætheden skal beregnes ud fra
Det punktlag, som tætheden beregnes ud fra.
Udover at du kan vælge et lag i dit kort, kan du vælge Vælg analyselag nederst på rullelisten for at gå til dit indhold til et big data-fildelingsdatasæt eller -vektorlag.
Vælg ét eller flere felter, som du vil beregne tætheden for (valgfrit)
Opret et eller flere felter, der angiver antallet hændelser pr. position. Hvis du f.eks. har punkter, der repræsenterer byer, kan du bruge et felt, der repræsenterer byens befolkning, som et tællerfelt, og befolkningstæthedslaget, som er resultatet, vil beregne store befolkningstætheder nær byer med høje befolkningstal.
Tætheden for antallet af punkter vil altid blive beregnet. Hvis der ikke er valgt nogen felter, antages det, at hver position repræsenterer et enkelt antal.
Vælg en beholderform
Formen på de beholdere, som punkterne aggregeres til, og som benyttes til at beregne tætheden.
Analyse ved hjælp af kvadratiske eller sekskantede beholdere kræver et projiceret koordinatsystem. Du kan indstille koordinatsystem til behandling i Analysemiljøerne. Hvis dit koordinatsystem til behandling ikke er indstillet til et projiceret koordinatsystem, vil du blive bedt om at indstille det, når du benytter funktionen Kør analyse .
Vælg beholderstørrelse for aggregering
Størrelsen på de genererede beholdere. For en kvadratisk beholder repræsenterer størrelsen højden på kvadraten. For en sekskantet beholder repræsenterer størrelsen højden på sekskanten (fra de parallelle sider).
Vælg den tæthedsvægtning, der skal anvendes
Den type vægtning, der anvendes til tæthedsberegningen. Der er to muligheder:
- Ensartet—Beregner en størrelse pr. område.
- Kerne—Anvender en kernefunktion, der tilpasser en jævn overflade til hvert punkt.
Vælg størrelse på lokalområde
Størrelsen på det område, der benyttes til at beregne tætheden. Størrelsen på omgivelserne skal være større end beholderstørrelsen.
Vælg outputenheder for tæthed
De ønskede output-enheder for tæthedsværdierne. Dette indstilles som standard til kvadratkilometer eller kvadrat-miles baseret på de standardenheder, der er angivet i din profil. Hvis tæthedsværdierne er meget små, kan du øge størrelsen af områdeenhederne (f.eks. ændre kvadratmeter til kvadratkilometer), så der returneres større værdier. Værdierne skalerer kun resultatet.
Beregn tæthed ved hjælp af tidstrin (valgfrit)
Hvis der er aktiveret tid for inputpunktlaget, og det tilhører øjeblikstypen, kan du analysere ved hjælp af tidstrin. Du kan indstille tre parametre, når du bruger tiden:
- Tidstrin-interval
- Hvor ofte skal tidstrinet gentages
- Klokkeslæt, som tidstrinene skal justeres i forhold til
Hvis du f.eks. har data, der repræsentereret år, og du vil analyseredemved hjælp af ugentlige trin, kan du indstille Tidstrin-interval til 1 uge.
Hvis du f.eks. har data, der repræsenterer et år, og du vil analysere det ved hjælp af første uge i måneden, kan du indstille Tidstrin-interval til 1 uge, Hvor ofte skal tidstrinet gentages til 1 måned og Klokkeslæt, som tidstrinene skal justeres i forhold til til 1. januar kl. 0:00.
Tidstrin-interval
Det tidsinterval, der benyttes til generere tidstrin. Tidstrin-interval kan benyttes alene eller sammen med parametrene Hvor ofte skal tidstrinet gentages eller Klokkeslæt, som tidstrinene skal justeres i forhold til.
Hvis du f.eks. viloprette tidsintervaller, somfinder sted hver mandag fra kl. 9:00 til kl. 10:00, skal du indstille Tidstrin-interval til 1 time, Hvor ofte skal tidstrinet gentages til 1 uge og Klokkeslæt, som tidstrinene skal justeres i forhold til til 9:00:00 om mandagen.
Hvor ofte skal tidstrinet gentages
Det trin, der benyttes til at beregne et tidstrin. Hvor ofte skal tidstrinet gentages kan benyttes alene , sammen med Tidstrin-interval, med Referencetid eller med både Tidstrin-interval og Klokkeslæt, som tidstrinene skal justeres i forhold til.
Hvis du f.eks. vil oprette tidsintervaller som finder sted hver mandag fra kl. 9:00 til kl. 10:00, skal du indstille Tidstrin-interval til 1 time, Hvor ofte skal tidstrinet gentages til 1 uge og Klokkeslæt, som tidstrinene skal justeres i forhold til til 9:00:00 om mandagen.
Klokkeslæt, som tidstrin skal justeres i forhold til
Den dato og det klokkeslæt, der benyttes til at justere tidsintervallerne. Tidstrin starter fra og fortsætter bagud fra dette klokkeslæt. Hvis der ikke er valgt nogen referencetid, justeres tidstrin til 1. januar 1970.
Hvis du f.eks. vil oprette tidsintervaller som finder sted hver mandag fra kl. 9:00 til kl. 10:00, skal du indstille Tidstrin-interval til 1 time, Hvor ofte skal tidstrinet gentages til 1 uge og Klokkeslæt, som tidstrinene skal justeres i forhold til til 9:00:00 om mandagen.
SpatialReference (wkid)
Dette er en midlertidig parameter til prerelease med henblik på angivelse af den spatiale reference til behandling. Mange big data-værktøjer kræver, at et projiceret koordinatsystem benyttes som spatial reference med henblik på behandling. Værktøjet vil som standard benytte inputkoordinatsystemet, men dette vil ikke fungere, hvis et geografisk koordinatsystem benyttes. Angiv WKID, hvis et projiceret koordinatsystem skal indstilles. For eksempel ville Web Mercator blive angivet som 3857.
Vælg datalager
GeoAnalytic-resultater lagres i et datalager og vises som et vektorlag i Portal for ArcGIS. I de fleste tilfælde bør resultaterne blive lagret i et spatiotemporalt datalager, hvilket også er standarden. I nogle tilfælde er det at lagre resultaterne i et relationsdatalager en god mulighed. Her er årsagerne til, at du måske ønsker at lagre resultaterne i et relationsdatalager:
- Du kan bruge resultaterne i portalen-til-portalsamarbejde.
- Du kan aktivere synkroniseringsfunktioner i forbindelse med dine resultater
Du bør benytte et relationsdatalager, hvis du forventer, at mængden af dine GeoAnalytics-resultater vil blive større, og du ønsker at drage fordel af det spatiotemporale big data-lagers muligheder for at håndtere store datamængder.
Navn på resultatlag
Navnet på det lag, som oprettes. Hvis du skriver til et ArcGIS Data Store, bliver dine resultater gemt i Mit indhold og føjet til kortet. Hvis du skriver til en big data-fildeling, bliver dine resultater gemt i big data-fildelingen og føjet til dens manifest. De bliver ikke føjes til kortet. Standardnavnet er baseret på navnet på værktøjet og navnet på inputlaget. Hvis laget allerede findes, vil værktøjet ikke fungere.
Når du skriver til ArcGIS Data Store (relationelt eller spatiotemporalt big data-lager) ved hjælp af rullelisten Gem resultat i , kan du angive navnet på en mappe i Mit indhold, hvor resultatet gemmes.